PGLogo-Header

Forbrugerundersøgelser

Forskning i dine behov

Forbrugerundersøgelser er en selvstændig videnskab. Hos P&G er det endelige mål for vore eksperter i forbrugerundersøgelser at indsamle informationer, der vil være nyttige for vore folk inden for produktudvikling. Deres forskning indgår i 2 store overordnede kategorier: Kvantitativ eller kvalitativ.

Kvalitativ forskning

Kvalitativ forskning bruges til at få idéer. Den fokuserer på små målgrupper og forudsætter et nært samspil mellem forskeren og gruppen.

Diskussioner i fokusgrupper
Denne teknik bruges sædvanligvis til at udforske idéer og foretage de allerførste evalueringer. En relativt lille gruppe mennesker indkaldes samtidigt og anmodes om at tale om bestemte emner. Fordelen ved denne teknik er, at personerne kan bygge videre på de idéer og kommentarer, de hver især kommer med.

Hjemmebesøg
Personer, der anvender vore produkter, interviewes i hjemmet. De bliver spurgt om, hvad de bruger produktet til, om produktet, om det ønskede slutresultat, hvordan de vurderer slutresultatet, og hvilke forbedringer, de gerne så. Ved at besøge dem hjemme får vi en chance for at forstå den virkelige situation, hvor vore produkter anvendes, og hvilke begrænsninger, de har ud fra dit synspunkt.

Kontekstbesøg
Personer, der anvendes vore produkter, interviewes, mens de bruger dem, hvad enten det er i forbindelse med tøjvask, brusebad eller hårvask med shampoo. Denne type forskning giver et rigtig godt indblik i, præcis hvordan folk anvender et produkt, hvordan de synes, slutresultatet er, og hvilke forbedringer, de godt kunne tænke sig.

Butiksinterview
Via interview ansigt til ansigt med kunderne, mens de foretager deres indkøb, får vi et godt indblik i, hvorfor de beslutter sig for at købe et bestemt produkt.

Kvantitativ forskning

Kvantitativ forskning anvendes til at måle store mængder data eller evaluere nye idéer eller prototyper. Den omfatter store målgrupper og statistisk analysering af dataene. Vaner og praksisformer
Disse undersøgelse skal foretages i stort omfang. Folk anmodes om at føre skriftlige optegnelse over, hvordan de bruger et produkt i en lang periode ved at notere det i en særlig produktdagbog.

Blindtest
Disse test omfatter personer, der ikke kender mærket af det nye eller forbedrede produkt, som de anmodes om at bruge. Enten bruges det mest aktuelle produkt eller den vigtigste konkurrents produkt. Næsten hver eneste produktforbedring eller nylancerede produkt fra P&G understøttes af blindtest.

Konceptstøttede forbrugstest
Folk fortælles først om produktets eller mærkets koncept (som senere bliver reklamernes udgangspunkt), og så får de produktet til afprøvning. Det hjælper os med at forstå, om produkter leverer det, det lover, og om emballagen, den kunstneriske udformning og prisen tiltaler folk.

Kvalitetskontro
Disse test udføres for at evaluere, om produktet indfrier dine krav og kriterierne for produktdesignet.

P&G House hold cleaning brands